Her i Arns rige er der muligheder for at gå/køre i de omgivelser, hvor filmene er optaget.
Kun 5-6 km udenfor byen ligger Gudhem kloster, her var Cecilia i filmene.
Om vinteren er det muligt at benytte de fire skiløjper på Mösseberg i udkanten af Falköping.
Rundt i landskabet omkring Falköping er der utroligt mange jættestuer og stensætninger.
Omkring byens torv ligger mange tøjbutikker, restauranter, med mad til meget billige penge, frokostbuffet med drikkevare omkring 70 sv.kr. aftensmad med drikkevare omkring 100 kr.
Desuden ligger her også svenskernes uundværlige Systembolaget.
Rundt om i byen ligger discountbutikker, og i den sydlige del af byen ligger supermarkederne.
Falköping ost er klart et besøg værd, her på et af Sveriges største ostemejerier, er det muligt at købe mange typer ost og tilbehør, både mejeriets egne produkter samt internationale oste fylder kølediskene. Et ostebord til meget rimelig pris kan benyttes i mejeriets lille hyggelige restaurant.