I sommeren 2012 camperede vi på Skive Fjord Campingplads med vores børnebørn. Det var et rigtig rart og roligt sted, hvor vi havde en flot udsigt over Skive fjord. Vi fik en fremragende vejledning og behandling da vi kom til stedet. Der var ikke besværligheder med at vores børnebørn skulle være der på skift, og at de blev afleveret på pladsen. Vi lå tæt op af den ene af legepladserne, så vores børnebørn kunne selv løbe derned (alder fra 2 - 6 år) og vi kunne sidde og nyde ferien samtidig med vi holdt øje med børnebørnene. Der var ingen restaurant eller butik på stedet, men der kunne købes morgenbrød ved forud bestilling og der kunne købes is, til vores glæde for vores børnebørn. Køkken, bad, swimmingpool, kunne benyttes uden der skulle bruges kort eller penge. Det var rart og absolut en fordel. Dejlig stort puslerum med bad og kæmpe håndvask. Der var ca 300 m ned til en dejlig strand, hvor der kunne bades. Her var der også et udendørs motionscenter.